Rie Bihlet

modernistiskbillede

Uden titel

Krop

impressionistiskbillede

naturemorte


Jeg tager udgangspunkt i noget, jeg ser.  Men jeg er ikke optaget af at afbilde motivet så realistisk som muligt, derimod bruger jeg det som et mere eller mindre forpligtende udgangspunkt, som jeg arbejder ud fra.

Jeg er optaget af forskellige materialers forskellige stoflige karakter og kan godt lide at blande materialer i mit billede, fx sætte noget avispapir ind. Jeg bruger også digtfragmenter, ord eller andre tekststykker. Jeg kan godt lide at mine billeder har mange lag, og jeg maler således tit noget over helt eller delvist - men det klinger jo med i det endelige udtryk.

Jeg kan godt lide den kreative proces, hvor jeg undersøger noget, bygger noget op blot for at "smide det ud" for derefter at starte forfra "oven på" det gamle. Jeg er optaget af at mærke efter, hvornår et billede er færdigt, og lader det stå i lange perioder for at tage det frem igen, hvis det ikke er færdigt.